Når du har gjort dig rigtig umage med at skrive en god pressemeddelelse, fundet den rigtige journalist og nu skal til at svare på journalistens (drilske) spørgsmål, kan du jo lige så godt også have forberedt dig på denne sidste sekvens.
”Jamen, hvordan kan jeg vide, hvad journalisten har tænkt sig at spørge om?” Det kan du heller ikke, du kan højst have en ide om det. Men du kan til gengæld vide, hvad du gerne vil sige, og forberede det. Det er, hvad vi PR-folk kalder for et Q&A (Questions & Answers) eller på godt dansk: Spørgsmål og svar.
Q&A’s forbinder man normalt med krisestyring, hvor der kan komme nogle temmelig vanskelige spørgsmål, der skal besvares. Men her skal du tænke på Q&A ligesom forberedelse til eksamen (dårlig metafor). Det er et værktøj til, at du får dit budskab klokkeklart ud, så journalisten kan videreformidle det.
Sådan gør du:
- Lav 5-10 spørgsmål, som uddyber hovedbudskabet/indholdet i pressemeddelelsen.
- Svar på spørgsmålene. Maks. To linjer til hvert svar.
- Læs svarene højt. Det er vigtigt at teste, om det du har skrevet overhovedet kan siges.
- Repetér.
- Få en kollega til at stille dig spørgsmålene.
- Så er du klar
PS. Når du så har journalisten i røret, og interviewet er i gang, er det vigtigt, at du er disciplineret og ikke begynder at improvisere. Derudover skal du huske aldrig at begynde at diskutere med journalisten, for du vil altid tabe i sidste ende (det er jo ham eller hende, som skriver artiklen…).
24. juni 2010 kl. 14:57
[…] Forbered dine svar på journalistens spørgsmål Selvom du ikke kan vide, hvad en journalist helt præcis har tænkt sig at spørge om, så kan du alligevel godt forberede dine svar. Herved sikrer du dig, at dine budskaber er skarpe. Det handler denne uges blogindlæg på PR for mindre virksomheder om. […]
6. juli 2010 kl. 08:57
Super god ide, som jeg netop havde brug for at blive reminded om, da jeg som ledelsesrådgiver, er ved at skrive en pressemeddelelse, som skal ligge klar i forhold til en bestyrelsesbeslutning, der træffes i denne uge.
Jeg har et par eksempler der underbygger værdien af at være beredt.
For nylig blev jeg ringet op af en journalist, der forespurgte om nogle vinkler vedr. kvindelige ledere og netværk. Han gav mig nogle dage til det endelige interview og det var klart en fordel, at jeg havde tid til at forberede mine budskaber og havde en form for manuskript klar. Jeg blev både citeret i avisens leder og i et par mindre artikler, med holdninger jeg kan stå inde for. Og jeg følte mig ikke på noget tidspunkt på glat is.
Det samme gjorde sig gældende, da Region Syddanmarks magasin Syddanmark NU kontaktede mig for en artikel til deres næste udgave, hvor jeg skal coache den nye regionsplan om hvordan man skaber det gode liv i regionen. I den forbindelse bad jeg om redaktionens mål og formål med temaet samt hovedindholdet i regionsplanen. Derefter brainstormede jeg selv på forskellige coachingvinkler og brug af coachingværktøjer og skrev dem ned, hvilket resulterede i at journalisten formåede at formidle mine holdninger i et coachingkoncept.
Det giver tryghed at være velforberedt og også plads til improvision
6. juli 2010 kl. 09:16
@Elsebeth.
Tak for dine gode eksempler, som understøtter pointen med forberedelse op til et interview.
dog har jeg det lidt blandet med din konklusion. Jeg er helt enig i din betragtning omkring tryghed, men ikke helt enig omkring improvisationen. Sidstnævnte er kun for garvede folk udi kommunikation såsom dig selv - har været inde på din hjemmeside og set mig omkring
- mens folk med lidt mindre erfaring kommer længst med at holde sig til de forberedte statements.
Mange hilsner
Klaus Risom