God presseskik gælder også virksomheder

”Opfør dig nu ordentligt”, var en af min fars hyppigste vendinger til sin teenagesøn i weekenderne. Ja, han kan såmænd stadig finde på at sige det. Og med god grund, for han har ret. Når virksomheder gebærder sig i medierne skal de nemlig opføre sig ordentligt, og det skal vi, der rådgiver dem, dermed også. 

For journalister er dette allerede sat i et vist system, nemlig regler for god presseskik. Indrømmet, disse regler bliver til tider gradbøjet af visse medier, men de findes dog, og man kan slæbe en journalist eller et medie i Pressenævnet, hvis man finder, at de har trådt ved siden af. 

For virksomheder findes der til gengæld ikke noget system. Men er det ikke også lige meget, for det er jo journalisterne, som skriver historierne? I sidste ende er dette korrekt, men vejen dertil har du som virksomhed til gengæld stor indflydelse på, hvis du bedriver PR og dermed aktivt kontakter journalister og medier med gode historier. 

Lad mig give et fiktivt, men meget almindeligt eksempel. En virksomhed anvender en privatperson som case for at promovere virksomhedens interesser. Personen har måske været udsat for noget strafbart eller noget temmelig ubehageligt. Det kunne være sexchikane eller andet af den karakter. Det er ud fra nyhedskriterierne 9/10 gange en god historie. Offeret bliver spurgt, om vedkommende vil stå frem for at belyse dette alvorlige emne, og giver sit samtykke. 

Men lige netop her skal man som virksomhed stoppe op og tage en dyb indånding. Hvorfor nu det? ”Der bør vises særligt hensyn over for personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser. Andres følelser, uvidenhed eller svigtende herredømme bør ikke misbruges.” Citatet er fra reglerne for god presseskik. 

Medievante som journalister, PR-folk og virksomheder føler sig ofte så godt hjemme i mediebilledet, at de kommer til at overse, at det ikke er alle, som er klar over, hvad de går ind til og i særdeleshed, hvilke konsekvenser det kan få for dem bagefter. Man skal især være opmærksom på dette, når man har at gøre med folk, der optræder som privatperson. Det er alt andet lige en mere sårbar position end eksempelvis at repræsentere en virksomhed. Og det er langt fra altid attråværdigt at få sine 15 minutters berømmelse, hvis det knaldhårdt slår tilbage på en som en boomerang. 

Derfor kan jeg kun opfordre til at læse reglerne. Alternativt er der en simpel tommelfingerregel: Er du i tvivl, så lad være.