Du behøver ikke sige noget

Dells direktør er kommet i voldsom modvind efter et interview, han gav i Kontant. På et tidspunkt i løbet af interviewet forsøger han at stikke af, efter at hans telefon ringer. Det ser rigtig, rigtig skidt ud. En presset mand med en dårlig sag i et meget en-øjet program. Det er en dårlig cocktail. 

Måske skulle direktøren have valgt at sige nej tak til interviewet. 

Sagen er jo den, at man ikke har vidnepligt i medierne. Man behøver rent faktisk ikke sige noget - og man behøver heller ikke begrunde, hvorfor man ikke gør det. Man kan bare sige nej. Det gælder både, hvis man har en rigtig dårlig sag, og hvis man ikke gider blære sig med sit store overskud i den bedste sendetid. I praksis sker det nok mest i den første situation J 

Der er da også flere og flere, der benytter den strategi, og den kan være rigtig i visse situationer. Men man skal selvfølgelig kende fordelene og ulemperne. 

Fordelene er:

• Du kan være heldig, at programmet slet ikke kan laves, uden at du udtaler dig. En del af forbrugerprogrammerne, Basta og Kontant for eksempel, bliver klart bedre, hvis de kan interviewe en skurk til sidst. Hvis det er dig, og du nægter, kan du være heldig, at de helt dropper ideen.

• Du kommer ikke til at sige noget dumt, hvis du ikke siger noget. Det lyder banalt, men alt for mange erhvervsledere tager ikke deres talsmandsrolle alvorligt nok. De er for dårligt uddannede i medier, og de forbereder sig ikke til interviewene. I den situation kan det nogle gange være bedre, at de holder sig væk.

Ulemperne er:

• Det kan virke utroligt arrogant ikke at udtale sig om noget, der beskrives som et stort problem. Dell-sagen er et godt eksempel, hvor en masse kunder ifølge programmet er blevet skuffede over både produkter og service. Den almindelige opfattelse vil nok være, at sådan noget skal en direktør have tid til at svare på.

• Du har ingen mulighed for at give din version. I virkeligheden er ganske mange af de situationer, hvor erhvervsvirksomheder kommer i mediemøllen meget forudsigelige. Hvis man forbereder sig ordentligt, kan man som regel aflevere et budskab, som i hvert fald afbøder nogle af de negative virkninger på imaget, som en artikel eller et tv-program ellers kan få.

Som altid skal fordele og ulemper vejes op mod hinanden i den konkrete situation, man står i, når et medie ringer. Det er ikke nogen eksakt videnskab, så erfaring spiller en stor rolle, når man skal gøre det. Men sagen er faktisk, at selvom Kontant ringer, så kan man godt som virksomhed komme helskindet ud af det. Det kræver bare, at man tænker sig om og tager det alvorligt.