Må man lyve for medierne?

“Der er tre slags løgne. Løgn, forbandet løgn og statistik,” sagde Mark Twain engang. Jeg kom til at tænke på det, da jeg i en diksussion på en blog måtte skrive, at det er en dårlig ide at lyve for medierne, når man laver PR.
 
Hvis ens hjemmeside har 200 besøgende om dagen, så skal man ikke skrive, at den har 50.0000, og talsmanden for en virksomhed med underskud skal ikke sige, at den har overskud. Det må være den helt dominerende hovedregel.
 
Når det så er sagt, så er der en sandhed i Mark Twain citatet. Virkeligheden er jo ikke sort / hvid, og det samme årsregnskab kan godt fortælle to meget forskellige historier. Den ene læser af regnskabet ser et dundrende underskud og en virksomhed på randen af kollaps. Den anden læser ser en virksomhed, som på rette tid har investeret massivt i en gylden fremtid - med underskud til følge.
 
I journalist-sprog hedder den form for løgn, vinkling. Journalister vælger hver eneste gang, de skriver en artikel, en bestemt synsvinkel. Dermed skærer de noget andet bort.

Hovedreglen er altså, at du ikke må lyve for medierne i forbindelse med dit pressearbejde. I stedet skal du vinkle din historie, så den passer i dit kram. Når du ser på dit grundmateriale, årsregnskabet eller en statistik, så er din opgave at fortælle den bedst mulige historie - set fra din synsvinkel.
Det betyder så også, at grænsen mellem løgn og sandhed i virkelighedens verden nogle gange bliver lidt mere flydende, end det lige først lyder som om, den er. Men før du sender din pressemeddelelse til journalisten, skal du kunne se dig selv i øjnene og sige: “Når jeg fortæller den her historie, så er det sandt.” Ellers skal du lade være, for man må ikke lyve - heller ikke for medierne.