Public Relations bliver altid præsenteret på en af to måder. Enten som noget, der er meget nært beslægtet med organiseret kriminalitet (den onde spindoktor, der fordrejer sandheden og snyder offentligheden), eller som noget meget få genier mestrer, fordi det er så hyper avanceret (når PR-folk med meget store egoer selv skal sige det).

Men naturligvis er PR blot en værktøj på lige fod med al mulig andet. Her kommer nogle af de grundlæggende redskaber, som langt hen ad vejen vil gøre dig i stand til at være din egen spindoktor.

Målret kommunikationen

Gør-det-selv PR må ikke blive en tidsrøver. Derfor skal du indledningsvis gøre dig klart, hvad der er vigtigst for dig, at kommunikationen understøtter. Vælg et element inden for virksomhedsdriften, eksempelvis tiltrækning af specialiserede medarbejdere, og ligeledes et element inden for produktsiden, eksempelvis det produkt med størst potentiale eller avance.

Formulér kernebudskaber

Efter at have målrettet kommunikationen skal du finde to til tre kernebudskaber for hvert element. Her er det en god ide at sætte sig i sin målgruppes sted. Hvis du laver smertelindrende medicin, så skal du fokusere på kundernes hovedpine, for det gør de selv.

Find de gode historier

Næste skridt er at finde de historier, som kan bære dine budskaber frem til målgruppen. Her skal du tænke journalistisk og fokusere på simple historier, for de er lettest at formidle – både for dig selv og en eventuel journalist.

Formidl historierne

Sidst, men ikke mindst skal du have formidlet historierne med kernebudskaberne, der understøtter de vigtigste elementer i din virksomhed. En klassisk PR-tilgang er at gå gennem nyhedsmedierne, men glem ikke website, nyhedsbrev, blog, etc.


En kommentar RSS feed


  1. Spin for SMV’ere « TaleGaver

    […] Spin for SMV’ere Som altid har vi på PR for mindre virksomheder fokus på, hvordan SMV’ere kan gøre brug af PR. Denne uge indlæg giver en introduktion til de fire trin, du skal igennem for at komme i gang med dit eget spin. Du kan læse den her […]

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites