Og de er heller ikke tabt bag en vogn. To af de største fordomme om journalister, som jeg møder hos erhvervsfolk, er: 1) ”Man får som virksomhed ikke en fair behandling af journalister”; 2) ”Journalister forstår jo ikke, hvordan min virksomhed fungerer”.
Disse fordomme har dog meget sjældent hold i virkeligheden, men skyldes forskellen mellem erhvervsfolks interesse i at præsentere deres virksomhed på bedst mulige måde, og journalisters interesse i at skrive en god og lødig artikel til deres publikum.
Virksomhed = kilde Journalisternes bibel er de vejledende regler for god presseskik. To af hjørnestenene i reglerne er, at journalister skal viderebringe korrekt information og udvise kildekritik. Derfor stiller journalister mange kritiske og drilske spørgsmål, når de interviewer deres kilder og vurderer deres udsagn. Ofte giver det sig til udtryk i en byge af modspørgsmål, men har du rent mel i posen, er der ingenting at frygte. Er din forretning derimod bygget på luftkasteller, ja så kommer du i problemer.
Publikum er konge Journalister skriver til deres publikum, der skal underholdes, forbløffes, oplyses og holdes opdateret. Som virksomhed er du medvirkende til, at journalisten kan gøre dette, men du skal ikke bilde dig selv ind, at der nødvendigvis bliver taget hensyn til dine forretningsmæssige interesser. Hvis de ikke er i overensstemmelse med journalistens mål om at skrive en god artikel til sit publikum, så bliver de nedprioriteret. Dette forhold er hovedårsagen til, at mange journalister er meget tøvende over for at skrive artikler om virksomheders produkter. Folk gider slet og ret ikke at læse om det.
Som virksomhed er du altså kilde, og det er publikum, der i sidste ende bestemmer. Hvis du har denne rollefordeling i baghovedet, når kaster dig ud i pressearbejde, får alle parter det optimale ud af det.
31. august 2009 kl. 23:19
Godt indlæg Klaus, men jeg synes ikke, at du har 100 pct. ret. I årenes løb synes jeg, man har set mange eksempler på journalister, der ikke var kvalificerede til at skrive om deres respektive emner - og journalister, der gik mere op i underholdning en objektiv nyhedsformidling. Derfor kan jeg godt forstå, at nogle erhvervsfolk er skeptiske, når det kommer til pressekontakt.
Et klassisk punkt er, når journalisten føler det nødvendigt liige at “vinkle historien lidt skarpere” for at skærpe konflikten og dermed interessen.
Det er fx ikke mere end et par uger siden, at et fagmedie fra min branche citerede en brancheforening for at kalde en rapport, min virksomhed havde publiceret, for “jubeloptimisme”. Det til trods for, at brancheforeningen blot havde udtrykt en mild skepsis over for rapportens konklusioner.
Jeg er grundlæggende enig i din analyse ovenfor, men synes bare ikke, at verden er helt så sort-hvid.
mvh
Jesper
1. september 2009 kl. 09:38
Hej Jesper. Tak for din kommentar.
Du har fuldstændig ret i, at verden ikke er så sort/hvid, som mit indlæg lægger op til. Og dit eksempel illustrerer det på bedste vis.
Med hensyn til at møde journalister, der ikke er kvalificeret til at skrive om et givent emne. Er det ikke vores ansvar som kilder at klæde dem ordentligt på? At præsentere historien knivskarpt, så journalisten kan formidle den videre? Jeg kender ikke selv svaret, men synes, at problemstillingen er interessant (og nørdet).
Mange hilsner
Klaus